Jeg vil ikke sværge eller bande
Friend Nov 2004,  oversat af Conny Hillgaard
 

Historie om Prs. Hinckley

Da jeg gik i første klasse, havde jeg, hvad jeg vil kalde en særlig hård dag i skolen. Jeg kom hjem, gik ind i huset, smed mine bøger på køkkenbordet, og ibland andre grimme ord, misbrugte jeg Herrens navn.

Min mor var chokeret. Hun fortalte mig stille, men bestemt, at det var forkert af mig. Hun fortalte mig at jeg ikke skulle lade sådanne ord komme ud af min mund. Hun tog mig ved hånden, og viste mig ud på badeværelset, her tog hun en ren vaskeklud fra hylden, tog den ind under vandhanen, og derpå hældte hun med generøsitet megen sæbe på. Hun sagde: "Vi må nu vaske din mund". Hun bad mig åbne munden hvilket jeg modvilligt gjorde. Derpå skrubbede hun den sæbefyldte vaskeklud rundt på min tunge og mine tænder. Jeg spruttede og fnyste, og havde lyst til igen at bande, men jeg gjorde det ikke. Jeg vaskede min mund igen og igen, men det tog nogen tid før smagen af sæbe forsvandt. Faktisk, når jeg tænker på den oplevelse, kan jeg stadig smage sæben. Siden den dag, har jeg prøvet at undgå at misbruge Herrens navn. Jeg er taknemmelig for den lektie.

Hvis du har en vane, hvordan kan du så bryde den? Du kan begynde med at beslutte dig, at du vil forandre det. Næste gang du fristes til at bruge ord du ved er forkerte, så stop. Ti stille eller sig hvad du vil, med andre ord. Når du forsøger at holde igen, vil det blive lettere.

Husk, at på den ene side, er det den samme stemme som beder til Herren, og på den anden side den samme som fristes til at sværge og bande. Sværg ikke. Band ikke. Undgå så-kaldte beskidte vittigheder. Hold dig væk fra samtaler som er krydret med et dårligt sprog. Du vil blive lykkeligere hvis du gør det, og du vil blive et eksempel som andre kan følge.