Stil et spørgsmål og smid ærteposen hen til det barn
som skal besvare spørgsmålet.
Barnet besvarer et spørgsmål og smider ærteposen hen
til dig.
Gem en ærtepose i klasseværelset. Den første elev der
får øje på den får en særlig opgave, så som at vælge den der skal åbne med
bøn o.s.v.
Fastgør et nummer til bagsiden af ærteposen. Lad
børnene vælge et nummer ~ det nummer der kommer nærmest det nummer du har
fastgjort på ærteposen holder døren, åbner med bøn, vælger en sang, vælger
en aktivitet o.s.v.
“I dag har vi haft om...” Kast ærteposen hen til et
barn som så deler en tanke fra lektien. Barnet kaster den videre til et
andet barn med ordene: “I dag har vi haft om...”
Kategorier: Sid eller stå i en cirkel. Vælg en
kategori. En person kaster ærteposen hen til en anden ~ efter at have sagt
et ord fra den kategori der er bestemt. Er det f. eks kategorien “Mormons
Bog“ kan det være ord som: Lehi, Nephi, bue, Kong Noa o.s.v. (Kategorier kan
f.eks. være: Mormons Bog, Det Ny Testamente, Kirkes Historie, kirkes
præsidenter, spejder, fællestid, musik)
Aftal at kun den der har ærteposen må snakke. “Lige
nu giver jeg lektien, så jeg har ærteposen. Når en af jer skal besvare et
spørgsmål kaster jeg ærteposen hen til jer”.
Bruger du nogle visuelle hjælpemidler i din lektie,
kan disse placeres på gulvet/bordet. En af eleverne kaster en ærtepose hen
på den ting der skal vendes.
Ved hjælp af små sikkerhedsnåle fastgør du små
stykker papir til ærteposen. Kast ærteposen hen til en elev. Eleven tager et
stykke papir fra ærteposen og læser det.
“Sidste gang talte vi om...” Kast ærteposen hen til
en elev som hurtigt svarer.
Skriv spørgsmål på fodtrin, firkantede stykker papir,
hjerter eller lign. som du lægger på gulvet. Lad børnene stå i lidt afstand
og prøve at ramme et af de før nævnte ting ~ for så at besvare spørgsmålene.
Læreren kaster en ærtepose hen til en elev. Læreren
siger noget pænt om eleven. Eleven kaster derpå ærteposen hen til en anden
elev og siger noget pænt om ham/hende.
“Tæl dine velsignelser“. “Jeg er taknemmelig for....”
Kast ærteposen videre efter at have sagt noget du er taknemmelig for.