|
Fjern stearin fra uld (af Forbruger-rabatten) |
Stearinpletter er ofte genstridige; det gælder ikke
mindst, hvis pletten er på uld. Og mindre irriterende bliver det ikke af, at
uldtøj ikke hører til det billigste. Jo mere langhåret ulden er, jo bedre vil
stearinen sætte sig fast. Men væbn dig med tålmodighed, og begynd ikke at hive
stearinstumper og uldtotter af; det ødelægger blot tøjet, og det er faktisk ikke
så svært at fjerne stearinen på en anden og mere nænsom måde.
Du skal bruge:
En plastikpose
Vaskemiddel
En fryser
Forberedelse:
Lad endelig være med at vaske uldtrøjen, før du begynder at fjerne
stearinen. Så bliver den nærmest umulig at fjerne igen. Meget små stænk stearin
kan måske pilles af umiddelbart, men i langt de fleste tilfælde er det en dårlig
idé, da man fjerner alt for mange uldfibre samtidig.
Arbejdet trin for trin:
Læg det pågældende stykke uldtøj i en plastikpose. Luk posen, og læg den i
fryseren. Efter et par timer skulle stearinen være lige til at pille af, uden
at. Vask den herefter efter vaskeanvisningen. Metoden med at putte uldtrøjer i
fryseren kan også benyttes, hvis man vil have dem til at lade være med at kradse
mod huden.