| Drømmekage fra Brovst (lille bradepande) |
Ingredienser:
250 gram mel
50 g. smør eller margarine
300 gram sukker
4 æg
2 dl. mælk
3 tsk. bagepulver (15 g.)
1 tsk. vanillesukker (5 g.)
Fyld:
125 gram smør
eller margarine
100 gram kokosmel
250 gram mørkt puddersukker
1/2 dl. mælk
Fremgangsmåde:
Æg og sukker piskes over kogende vandbad til en tyk masse. Mel, bagepulver og
vanillesukker sigtes sammen og blandes forsigtigt med den piskede masse.
Mælk og fedtstof koges og blandes nu forsigtigt i dejen, der hældes op i en
smurt og melet bradepande (eller bagepapir). Bages på ovnens midterste rille ved
200 grader (middel varme) i ca. 20 minutter. Ovnen skal have den rette
temperatur fra starten.
Fyld: Ingredienserne til fyldet smeltes sammen i en gryde.
Når kagen er bagt, fordeles fyldet straks på kagen. Denne stilles nu igen i den
varme ovn ved 225 grader og bages ca. 5 minutter.