Vi kommer til Kristus ved at omvende os, når vi begår en fejltagelse
BNP-hæftet 2010 s. 21

Vis et billede af Jesus Kristus på tavlen. Hjælp børnene med at lære »Ja, kom til Kristus, og bliv fuldkommengjort i ham« ( Moro 10:32 ) udenad.

Skriv hvert ord i skriftstedet på hver sin seddel. Sæt sedlerne på tavlen i tilfældig orden. Bed børnene om at slå skriftstedet op og læse det sammen med dig. Lad et barn finde det første ord i skriftstedet og placere det rigtigt på tavlen. Læs skriftstedet igen og bed et andet barn om at finde det næste ord. Gentag indtil ordene står i rigtig rækkefølge. Forklar børnene, at når vi kommer til Kristus, betyder det at have tro på ham, holde hans befalinger, indgå pagter og omvende os, når vi begår fejl.

Forklar, at på grund af Kristi forsoning, kan vi omvende os, når vi begår en fejl. Klip fire fodspor ud i papir og skriv på hvert fodspor et af omvendelsens
trin:

  1. være ked af det,
  2. bede om tilgivelse,
  3. gøre det godt igen og
  4. ikke gøre det forkerte igen.

Læg fodsporene på gulvet, så de fører hen til et billede af Jesus Kristus, og lad et par børn følge dem.

Del børnene op i grupper og giv hver gruppe en problemanalyse, der beskriver noget, et barn kunne have brug for at omvende sig fra.
Det kan fx være: »En pige er ikke lydig mod sine forældre, fordi hun spiller bold indenfor, og hun ødelægger noget.«

Bed dem tale om, hvordan de kan anvende hvert skridt i omvendelsen.