Din besøgslærerinde hat!
(ukendt)

Som besøgslærerinde bærer du en hat. Måske har du den på alle månedens dage, eller måske tager du den af og støver den af ind imellem - men en hat, det har du!
Lad os se på de forskellige slags hatte, besøgslærerinder bærer. Måske er der én af dem, vi viser dig, der er lige præcis som din. Måske bryder du dig ikke om den - og så må du hellere prøve at få en anden.

1. Hat med fjer
Ande-Hanne har en meget populær hat. Hanne har den på, hvor hun end går hen, og hun er en meget ivrig besøgslærerinde. Hun “klukke-lukker” sig igennem sine besøg - hun er ivrig efter at lytte og give gode råd. Ande-Hanne er en smule gåseagtig, for når hun forlader sit hjem, så glemmer hun, at tavshedspligten er noget af det vigtigste for besøgslærerinder. Jo, du kan stole på, at hun deler alt, hvad hun har fået at vide med Hjælpeforenings præsidentinden - og så også lige med enhver anden, som gider lytte til hende.

2. Hat med kaninører
Her kommer Line-Lytter med sine smarte ører. Line elsker at gå på kreds. Hun bruger megen tid på at forberede det budskab hun vil give. Hun ved, at et inspirerende budskab er vigtigt. Men Line-Lytter husker alligevel altid at lytte til, hvad hendes søster har at fortælle. Hun lytter ikke blot med sine ører, men også med hjertet. Hun er klar over, at det er vigtigt at være en god lytter.

3. Hat med fugl
Den næste er en meget modebevist pige - hun hedder Frida-Flyvsk. Frida-Flyvsk kan sædvanligvis ikke finde sin Liahona i tide til at forberede sit budskab på forhånd, så måned efter måned flyver hun lige igennem det i bilen eller bussen, mens hun skynder sig for at begynde sin kreds. Frida-Flyvsk giver enten en meget kort lektie - hvor hun lige præcis glemmer pointen, eller også læser hun budskabet for dig - lige fra bladet. Ih, hvor søstrene ser frem til at besøg af Frida-Flyvsk.

4. Hat med glorie
En trofast besøgslærerinde er Bente-Bønsom. Bente-Bønsom glemmer aldrig at gå på kreds og forbereder sig meget omhyggeligt - og laver sædvanligvis små overraskelser til sine søstre. Særlig vigtigt for Bente-Bønsom er det, at hun begynder et hvert besøg med en bøn sammen med sin kammerat, idet de beder om, at Ånden vil følge dem på deres kreds. Hun prøver at være følsom over for søstrenes behov, og hun er opmærksom på, at hun har behov for inspiration og vejledning, når hun præsenterer budskabet.

5. Sløjfe omkrig fingeren
Merete-Glemsom er en kærlig sjæl, og hendes hat er virkelig yndig. Det vil sige - Hat? Det ser ud som om Merete-Glemsom har glemt sin hat. Nå, hvordan kan man blive vred på en, som ikke engang ved, hvilken dag det er? Stakkels Merete. Hun har virkelig et problem med at glemme. Hun glemmer, det er slutningen af måneden, indtil det er for sent at gå på kreds. Hvis hun husker at gå ud, så glemmer hun at ringe i forvejen. Og du kan være sikker på at hun glemmer at aflevere sin rapport - når hun ellers husker at udfylde den. Passer det på nogen , du kender? Passer det på dig? Jeg er sikker på at det passer på en eller anden, men jeg har glemt hvem.

6. Skihue-haltørklæde, vanter
Nu kommer Varme-Vera. Varme-Veras mål er at skabe et varmt , omsorgsfuldt og venligt forhold til de søstre hun besøger. Hun ved, at hvis hun gør det, så vil de søstre, hun besøger, instinktivt søge mod hendes varme, hvis de har behov for hjælp.

7. Cykelhjelm
Med fuld fart kommer effektive, ufølsomme Ulla. Effektive-ufølsomme-Ulla er så fast besluttet på at få udført sine besøg og at få rapporteret dem, at hun slet ikke kan se nogen særlige behov, som hendes søstre kunne have. Sagde søster-sorgfuld, at hendes mand var arbejdsløs? Udtrykte søster-ensom et meget stærkt behov for venskab? Vil Effektive-ufølsomme-Ulla rapportere dette fortroligt til Hjælpeforeningspræsidentinde? Ved hun slet ikke, at det at være følsom over for andres behov, er en af de vigtigste grunde til at komme på besøg? Effektive-ufølsomme-Ulla’s eneste mål, er at vise en facade, så besøget kan blive rapporteret. Ja, Effektive-ufølsomme-Ulla sætter endnu et kryds i rubrikken: 100% besøgsarbejde udført i denne måned.

8. Solsikkehat
Denne model har sådan glædet sig til at komme her. Og her er hun så: Mona-Morgensol. Mona-Morgensol begynder med at arrangere sine kredsbesøg tidligt i måneden. Hun er altid færdig med dem omkring d. 15. Hun føler, at fordi hun kommer tidligt på måneden, så ved søstrene, at hun elsker sit ansvar og sin kaldelse som besøgslærerinde. Og så glemmer hun ikke søstrene resten af måneden. Hun husker altid at ringe og høre, hvordan de har det - for så måske endda at besøge dem en ekstra gang.

9. Har med ur
Så kommer Stressede-Sidse. Stressede-Sidse skal altid skynde sig. Hun har valgt denne vakse, lille hat, fordi den passer til hendes personlighed. Mon ikke det får eb søster til at føle sig som noget særligt, når hun får et hastigt besøg på den sidste dag i måneden. Åh, havde du lige en aftale med lægen, så du ikke fik hendes besøg i denne måned? Det skal du ikke være ked af, hun skal nok presse dig ind - sådan ved midnatstids i næste måned.

10. En yndig hat
Til sidst giver vi plads for Elskelige-Elisa. Det mest klædelige ved denne hat er, at Elskelige-Elisa ikke kun har den på i én time eller én dag om måneden. Hun har den på hver eneste dag - altid. Elskelige-Elisa forstår, at det at være besøgslærerinde betyder mere end et bank på en dør og et hastigt budskab. Hun ved, at en sand besøgslærerinde ser på besøgsarbejdet som en mulighed for at være en særlig ven med de søstre, hun besøger. Hun er også klar over, at hun er øjne og ører og hjerte for Hjælpeforeningspræsidentinden og for Grenspræsidenten, så de kan få kundskab om de særlige behov og bekymringer, som søstre kan have. Det mest interessante ved hendes hat er, at den fås i alle størrelser og faconer, og den er lige klædelig på enhver besøgslærerinde, der har omsorg og interesse - uanset alder, talenter eller personlige forskelligheder. Elskelige-Elisa er en mønster-besøgslærerinde.
Du ligner hende nok - ikke sande? Og hvis du ikke gør, kunne du så tænke sig at komme til det?